Viser opslag med etiketten Pizza og tærter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pizza og tærter. Vis alle opslag

23. jul. 2015

Pizzadej uden hævning

Opskriften her er på en lækker pizzadej der slet ikke skal hæve. Dejen er til to små eller en stor pizza. Pizzaen er lige så lækker dagen efter opvarmet! Jeg bager gerne min pizza i en hullet pizzaform som gør at pizzaen bliver endnu sprødere. Hvis man ønsker at lave pizzaen vegansk har Planterpusherne en rigtig lækker opskrift på “Åhst” her.
P1060830
6.5 dl mel (2 3/4 cup)
2 spsk. tørgær
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 spsk. olie
2.5 dl lunkent vand (1 cup)

Tørgæren røres sammen med melet. Derefter tilsættes resten ingredienserne. Hold lidt af melet tilbage og se om hele mængden skal bruges og om der evt. skal tilsættes mere. Dejen æltes godt sammen og rulles ud med det samme. Pizzasauce smøres på bunden og ønsket fyld kommes ovenpå. Bager ved 225 grader i ca. 20 minutter

20. jan. 2015

Israelsk tærte

Denne tærte er helt uden mælkeprodukter. Den kan serveres alene eller evt. som tilbehør. Jeg serverer den gerne med en salat tilsat kikærter fra dåse jeg har stegt med lidt salt, spidskommen og koriander. Så er der lidt ekstra protein.

 Israelsk Tærte

3 store søde kartofler skæres i terninger og koges i ca. 15 min til de er bløde. Sættes tilside og køler af.1 bakke champignon eller 1 dåse/glas skæres i skiver og steges i lidt olie sammen med 3 hakkede løg, salt, peber og lidt spidskommen. Sættes også tilside og køler af. 120 ml/1.25 dl/1 cup olie (evt. lidt mindre) røres sammen med samme mængde vand og 4 æg. 3.75 dl/1.5 cup mel tilsættes. Her bruger jeg mel hvor der allerede er blandet bagepulver i men ellers tilsættes 1.5 tsk. bagepulver.  Blandes grundigt. De søde kartofler og løg/champignon blandingen røres forsigtigt i. Blandingen hældes i en smurt tærteform og drysses med sesam og evt. nigella frø. Bages ved 180 grader i ca. 35 min. Man kan selvfølgelig tilsætte eller bytte ud med andre grøntsager alt efter smag og behag ;-)